-
Kropsterapi
Kropsterapi bygger på tanken om, at krop og sind er tæt forbundet, og at fysiske spændinger kan være udtryk for psykiske eller følelsesmæssige udfordringer. Gennem forskellige teknikker kan man bearbejde disse spændinger for at opnå bedre balance i både krop og sind.
Vi starter med en kort samtale, hvor jeg gerne vil høre lidt om hvad der rører sig i dit liv og hvorfor du er kommet til mig. Det kan dreje sig om fysiske eller psykiske problemstillinger, det kan også handle om at du har brug for lidt selvforkælelse eller ganske enkelt en lille pause for dig selv.
Derefter foregår behandlingen på briksen, hvor du ligger i dit undertøj under et tæppe. Har du det bedst med at bruge eget lagen og tæppe, så tager du selvfølgelig bare det med.
Der bruges et mix af følgende teknikker: Pulseringer og bevægelser, åndedrætsteknikker, akupressur, zoneterapi og samtaleterapi.
Vælger du at komme til flere behandlinger, vil du opleve, at ikke to behandlinger er ens. Jeg tager nemlig altid udgangspunkt i det menneske du er på dagen.
Behandlingen varer ca 75 min
-
Kropsterapi m. akupunktur
Start med at læse om kropsterapi i første afsnit.
Efter den kropsterapeutiske behandling vil akupunkturnåle blive isat i roskabende akupunkturpunkter; Shen men (øret), Du 20 (baghovedet) og/eller Yin Tang (punkt mellem øjenbryn).
Eller isat i smertelindrende akupunkturpunkter; Tyktarm 4 (hånden) eller Kæbepunktet (øret).
Disse sidder i ca 30 min, mens du ligger under tæppet på briksen.
Shen Men: beroligende effekt
Yin Tang: søvnløshed, tankemylder, stress
Du 20: beroligende effekt
Tyktarm 4: lindrer hovedpine og andre smerter
Kæbepunktet: smertestillende og afslappende ved kæbe- og tandsmerter
Behandlingen varer ca 90 min
OBS: Der kan være bivirkninger ved behandling med akupunktur. Der kan ses mindre blødninger ved indstiksstedet, svimmelhed, træthed og forværring af smerter.
-
Japansk lifting
Japansk lifting er en unik behandlingsmetode, der kombinerer gamle japanske og kinesiske traditioner med morderne teknikker. Denne behandling arbejder ikke kun med dit ydre men også med at skabe balance i kroppen ved at påvirke ansigtets muskler og kroppens energibaner.
Der bruges massage, bindevævsmassage, akupressur, ansigtszoneterapi og elementer fra traditionel kinesisk medicin (TCM).
Behandlingen virker opstrammende på ansigtshuden (her er det nødvendigt med flere behandlinger), mindsker fine linjer og poser under øjnene, og giver huden fornyet glød. Japansk lifting er dog ikke kun en kosmetisk behandling men også en dybt afslappende og afbalancerende oplevelse. Den hjælper derudover også med at afbalancere kroppens organer og energibaner.
Behandlingen varer ca 60 min
Mulige efterreaktioner på kropsterapi:
Under og efter en behandling kan der opstå forskellige kropslige reaktioner. De er ikke farlige men blot en naturlig reaktion på behandlingen. Følgende reaktioner kan optræde:
Snurren i kroppen : Når gamle spændinger slipper, opstår der en øget gennemstrømning af blodet. Hermed øges optagelsen af ilt og næring i cellerne. Denne proces kan mærkes som en snurren.
Rystelser : Når kroppen retter op på sig selv/regulerer sig selv, kan der forekommer rystelser (kulde).
Svimmelhed : Når man arbejder dybt med åndedrættet, frigives der flere affaldsstoffer end normalt, og når disse går i blodbanen, kan klienten opleve en kort svimmelhed.
Kilden : Overfladiske muskulære spændinger kan mærkes som kilden.
Sved : Den øgede blodgennemstrømning kan aktivere dit stofskifte og fremkalde sved.
Brændende fornemmelser : Når der opstår gennemstrømning i nervesystemet, kan det mærkes som brændende fornemmelser.
Kløe : Kløe kan forekomme når der opstår gennemstrømning til nervespidserne.
Kramper : Oftest opstår kramper, når musklen afspænder sig selv ved sammentrækning. Det kan også skyldes væskemangel.
Hyperventilation : Hvis du får kontakt til en psykisk blokering uden en egentlig forløsning, kan det udløse hyperventilation (fordi du/kroppen prøver at forløse).
“Hønserøv” eller låste fingre : Når de indre organer og åndedrættet reguleres, kan der forekomme spændinger omkring munden (hønserøv), og/eller fingrene låser.